Windows 8 Alt om Microsoft Windows 8 – Køb Windows 8 her
  • Feb
    21

    Online handlen vokser – sådan sikrer du dig selv

    Filed under: Nyheder;

    I løbet af år 2016 har danskerne handlet mere på nettet end nogensinde før. En rapport viser, at vi i alt har shoppet for mere end 70 milliarder kroner, hvilket er på tværs af alle typer varer. Både tøj, billetter, men også elektronik og dagligvarer er således stigende i popularitet.

    Fra 2015 til 2016 steg handlen med hele 20 procent, hvilket udmønter sig i en stigning på knap 12 milliarder kroner. Stigningen er i øvrigt en fortsættelse af trenden fra det seneste årti, hvor e-handlen i Danmark konsekvent er steget.

    Alverdens produkter kan findes online

    Der findes webshops med produkter, som man kan have svært ved at finde i fysiske butikker, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. På nettet laver kunden blot en hurtig Google-søgning, hvilket øger tilgængeligheden og letheden ved online handel.

    Hvor byggemarkeder først for nyligt har fået øjnene op for mulighederne ved e-handel, så har tøjbranchen længe levet højt på deres webshops. Med applikationer til mobile enheder og en let og overskuelig filtrering af deres enorme sortiment, er det for mange mere attraktivt at handle dér frem for i en fysisk tøjbutik. Altså kan en webshop nemt føre et større udvalg end en traditionel butik.

    Dette gælder også for udsalgsvarer, som er nemmere at finde på nettet end i butikkerne – eksempelvis hvis du køber børnetøj på udsalg online.

    Større udbud end i fysiske butikker

    Én af hovedårsagerne, til at e-handel er stigende i popularitet, er, at udbuddet på nettet er enormt. Dette gælder både for antal af webshops, men også online butikkernes sortimenter.

    Flere og flere virksomheder åbner webshops op, som muliggør online handel. For eksempel ses der er en stor stigning inden for bolig, have og blomster-kategorien. Dette er hovedsageligt sket på baggrund af, at mange byggemarkeder har satset på området og muliggjort e-handel af deres varer.

    Folk i alle aldre handler på nettet. Især de unge foretrækker det, hvilket man måske kunne have sagt sig selv. Er du ung, og ønsker du helt generelt at følge med i tendenser, som berører dig, så læs med her.

    Gode råd til at handle sikkert online

    Netop fordi der åbner nye webshops hver dag, kan det som forbruger i stigende grad være sværere at gennemskue, hvor man trygt kan handle, og hvor der er risiko for dårlig service eller svindel.

    For at hjælpe dig til en sikker handel online, får du her en række råd, som du kan følge, hvis du vil undgå en dårlig oplevelse med e-handel.

    Betal med kort

    En helt essentielt ting ved nethandel er, at man skal betale, inden man får produktet. Dermed er det også her, at man som forbruger lettest bliver snydt. Når man først har overført pengene, er de væk.

    Netop derfor bør man altid betale med kort og ikke via bankoverførsel. Betalingskortene har nemlig en række sikkerhedsforanstaltninger, når man betaler online med det.

    Har webshoppen e-mærket?

    Ordningen med e-mærket fungerer som et godkendende stempel, fordi sitet lever op til gældende dansk lovgivning. Derudover bliver e-mærkede webshops kontrolleret af ordningens egne jurister, hvilket sikrer dig som kunde.

    Tjek sælgeren

    Online kan du finde en lang række sites, som på overskuelig vis giver diverse webshops stjerner og ratings. Her kan du hurtigt danne dig et overblik over, om der har været mange utilfredse kunder. Hvis det er tilfældet, så bør du eventuelt finde et andet sted at handle.

    Derudover bør du altid læse salgs- og leveringsbetingelserne for at kende dine egne vilkår.

    No Comments

Leave a reply

 

WP SlimStat